Viser opslag med etiketten Drom. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Drom. Vis alle opslag

mandag den 4. maj 2009

"Drom"

Skulpturer på Hvidovre Hovedbibliotek


Anders Werdelin udstiller skulpturer på Hvidovre Hovedbibliotek fra onsdag den 6. maj til og med lørdag den 30. maj.

I udstillingens centrale skulptur fremstilles sprogets vanskeligheder med at nå ud over vores samtids diskursive begrænsninger og ud på banen eller 'dromen', som i velodrom – cykelbane. Det er denne bane, der giver udstillingen navn. Spørgsmålet om hvordan sproget, og om sproget, opnår repræsentativitet for vores ønsker i mellemmenneskelige forhold, indtager en central plads i arbejdet med denne udstilling.

Anders Werdelins formsprog er udpræget arkitektonisk i lettere materialer som træ, plastik, industrigummi, polyuretan og karton.

Anders Werdelin har adskillige udstillinger bag sig hovedsagelig i Danmark og Frankrig. Han er uddannet på Billedskolen i København og på Ecole Nationale des Beaux-Arts de Dijon i Frankrig.

Udstillingen vises i Galleriet i Hovedbibliotekets åbningstid.

Fernisering onsdag den 6. maj kl. 17-19.
.
.