Under titlen "Hidestinoratieon - Det graa omraade" har Magnus Frederik Clausen skabt en udstilling, som bevidst famlende forsøger at begribe, hvad det vil sige at være dansk. Udstillingen består af en række bearbejdninger af billeder og objekter fra den danske kulturarv gennem de sidste 1000 år.
I en slags antropologisk studie sidestiller Clausen danskernes spisetraditioner med nyhedshistoriernes døgnfluer samt en række andre elementer og ritualer, som til sammen måske kan sige noget om det at tilhøre et folk.
Side om side vises en bog indeholdende durumrulletryk, en dokumentation af en studenterkørsel, saltede dræbersnegle og en æggeblommekartoffel foreviget i bronze.
Ordet i udstillingens titel, Hidestinoratieon, er en sammensætning af ordene Historie og Destination. Clausen sætter livet i Danmark under lup og undersøger hvilke handlinger og objekter, som former og formes af "det danske".
På sin vis gør udstillingen nærmest nar af sig selv og sine iagttagelser, for destinationen er tæt på komplet fraværende: Clausen viser ingen visioner for, hvor vi måske kunne være på vej hen. Spørgsmålet er dog, om de manglende visioner måske siger mere om udstillingens tematik end noget andet?
